Servicemindede medarbejdere søges til sæsonvikariat i Københavns Lufthavn
Lufthavnsvikar & Rekrutteringsservice ApS søger passagerassistenter der kan give passagerer en fantastisk oplevelse og en god service med på rejsen.
Har du erfaring med direkte kundekontakt? Giver du altid det lille ekstra for at levere service i verdensklasse og drømmer du om at arbejde i et internationalt miljø, hvor to dage aldrig er ens – Så læs videre!
Hvem er Lufthavnsvikar?
Lufthavnsvikar yder professionelle vikar- og rekrutteringsløsninger til alle slags virksomheder i lufthavnsmiljøet. Med vores indgående specialviden på langt de fleste arbejdsområder i lufthavnen, kan vi samtidig levere en bred vifte af serviceydelser i en branche med store sæsonudsving. Vi har altid ”Ja-hatten” på og sørger altid for at finde det bedste match mellem kunde og Lufthavnsvikar.
Hvordan ser en hverdag ud som passagerassistent?
- Arbejdet består bl.a. andet i at hjælpe og assistere passagererne.
- Udførelse af dokumentcheck af pas og visum
- At vejlede og give information til passagererne.
- At yde verdensklasse kundeservice.
- Tidlige morgenvagter og masser af arbejde alle ugens dage.
For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav at du:
- Har minimum 2 års erfaring fra rejse- og/eller servicebranchen og er vant til at have direkte kundekontakt
- Har færdiggjort en gymnasial uddannelse
- Har kørekort
- Er mødestabil og kan møde ind på forskellige tidspunkter, f.eks. kl. 04:00 og generelt har det fint med skæve arbejdstider samt weekendarbejde
- Er flydende i skrift og tale både på engelsk samt mindst ét af de skandinaviske sprog
- Har meget få sommerplaner
- Kan afsætte 5 sammenhængende dage til et skoleforløb i løbet af foråret/sommeren. Bemærk at dette er ulønnet
Derudover forventer vi at du:
- Er smilende, hjælpsom og proaktiv
- Har lyst til at indgå i et ungt og dynamisk team af Lufthavnsvikarer
- Er fleksibel, da lufthavnsmiljøet er dynamisk og uforudsete opgaver hurtigt kan opstå
- Kan arbejde når alle andre holder fri. Jobbet er præget af sæsonudsving, hvorfor antallet af vagter varierer hen over året
Vi tilbyder:
Et fleksibelt ansættelsesforhold på en 0-timers kontrakt hos Lufthavnsvikar med mulighed for personlig og faglig udvikling i en virksomhed med højt til loftet. God løn og pension i henhold til gældende overenskomster + tillæg samt grundig uddannelse og oplæring.
Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende os dit cv samt en motiveret ansøgning.
Vi starter skolehold op løbende i maj og juni, og vi interviewer løbende. Alle ansøgere vil få svar senest når rekrutteringsprocessen afsluttes, hvilket forventes at blive i slutningen af juni. Deltagelse på skoleholdet er obligatorisk for at kunne blive ansat.
Bemærk venligst, at der ved ansættelse bl.a. skal indsendes straffeattest samt udføres et grundigt baggrundstjek.
Vi glæder os til at høre fra dig! – Har du spørgsmål, så skriv til jobinfo@lufthavnsvikar.dk.
- Område
- Fly- og Passagererhåndtering
- Rolle
- Check-in og Passagerassistance
- Lokationer
- Kastrup

Vi tilbyder:
-
Gode forhold, løn og overenskomster, som altid matcher de aftaler vores kunder har
-
Fleksible arbejdstider, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov
-
En mulig genvej til et fast job i lufthavnen, hvis det er det du vil, evt. gennem vikar opgaver eller Try & Hire
-
Et professionelt team, hvor det at have det sjovt også er vigtigt
Vi ønsker:
Engagerede medarbejdere, der med hjerte og personlighed ønsker at gøre en forskel for vores kunder.
Motiverede medarbejdere, der har lyst til den skiftende og fleksible arbejdstid, hvad enten det gælder fuldtid, deltid, weekender eller sæson.
At egnede vikarer gennemfører en personlig samtale med os, hvor vi afdækker hvorvidt en ledig stilling matcher din profil, og hvilke muligheder det giver dig.
At kandidater som minimum taler flydende dansk, svensk eller norsk, er god til engelsk og gerne taler flere sprog.
Om Lufthavnsvikar
Lufthavnsvikar er kendt for at levere motiverede, engagerede og top professionelle medarbejdere til alle vores kunder i lufthavnsmiljøet.
Servicemindede medarbejdere søges til sæsonvikariat i Københavns Lufthavn
Indlæser ansøgningsskema