Vores administrations- og kontor team består af en række forskellige medarbejder, som ofte kombinere deres arbejde med opgaver i et af vores andre områder. Det her team går ikke med kappe, og deres indsats og evne til at få hjulene til at løbe rundt gør at vi anser dem for værende uundværlige. Vi har brug for alle slags profiler, hvad enten du har styr på IT, løn, HR eller vagtplanlægning.
Vi er at finde i mange afkroge af lufthavnen, her varetager vi mangeartede opgaver. Du kan eksempelvis møde os i forskellige receptioner, på et kontor hos en Airline eller mens vi sørger for at møderne i lufthavnen forløber nemt og gnidningsfrit.
I lufthavnen kan der ske meget over natten – og vi ved sjældent hvad vores kunde efterspørger i morgen.
Vil du vide mere om hvilke stillinger som findes under Kontor og Administration, så tryk på connect. Herigennem viser du også os at du har interesse for området, hvilket giver os muligheden for at kontakte dig og finde ud af om du er et match med en eventuel ledig stilling.
Vi ønsker:
Engagerede medarbejdere, der med hjerte og personlighed ønsker at gøre en forskel for vores kunder.
Motiverede medarbejdere, der har lyst til den skiftende og fleksible arbejdstid, hvad enten det gælder fuldtid, deltid, weekender eller sæson.
At egnede vikarer gennemfører en personlig samtale med os, hvor vi afdækker hvorvidt en ledig stilling matcher din profil, og hvilke muligheder det giver dig.
At kandidater som minimum taler flydende dansk, svensk eller norsk, er god til engelsk og gerne taler flere sprog.
Vi tilbyder:
-
Gode forhold, løn og overenskomster, som altid matcher de aftaler vores kunder har
-
Fleksible arbejdstider, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov
-
En mulig genvej til et fast job i lufthavnen, hvis det er det du vil, evt. gennem vikar opgaver eller Try & Hire
-
Et professionelt team, hvor det at have det sjovt også er vigtigt