På vegne af SAS Ground, søger vi Service Agenter i Københavns Lufthavn
Vi er allerede i fuld gang med at gøre os klar til sommeren 2026 - og det betyder, at vi nu åbner op for rekruttering af nye, engagerede kolleger til Landside Operations i SAS Ground i Københavns Lufthavn.
Vi kommer løbende til at ansætte med forventet opstart fra december 2025 – så hvis du vil være med, er det nu, du skal gribe chancen!
Kan du se dig selv arbejde i et internationalt miljø, hvor tempoet er højt og ikke to dage er ens? Har du lyst til at gøre en forskel for vores passagerer, så deres rejse begynder med en fantastisk oplevelse? Så er du den rette kandidat til jobbet.
Passagerservice i SAS Ground varetager passager-/flyafvikling for SAS, og der arbejder mere end 500 kollegaer, som servicerer vores passagerer i check-in, gates, lounge, bagageservice m.v.
Arbejds- og ansvarsområde:
Dit daglige arbejde vil primært bestå af opgaver i vores check-in område, check af dokumenter, ledsage børn der rejser alene, opgaver i vores transfercenter samt assistere ved gateopgaver og på sigt være ansvarlig for gatearbejde på vores mindre flytyper. Mange opgaver vil du skulle løse ved hjælp af vores digitale værktøjer som f.eks. check-in automater, proceduresystemer samt SAS Ground App.
Du skal endvidere løbende tilsikre, at du holder dig opdateret på gældende procedurer samt vedligeholde dine kvalifikationer.
Kvalifikationer og kompetencer:
Vi forventer, at du er udadvendt og vil være med til at gøre en forskel. Det er vigtigt, at du er serviceminded, tager ansvar, er punktlig i dit arbejde og sætter sikkerheden højt.
Du skal være forandringsparat, fleksibel samt have et godt overblik også i pressede situationer. Du prioriterer teamwork og kommunikation med dine kolleger højt og er motiverende og initiativrig.
Du skal kunne læse og forstå dansk. Herudover skal du beherske engelsk i såvel skrift som tale på et højt niveau samt forstå de skandinaviske sprog. Det vil være en fordel, såfremt det kan suppleres med et eller flere af de øvrige hovedsprog.
Du skal endvidere have en god IT forståelse, herunder også brug af mobile devices, da dette er en stor del af vores hverdag.
Du skal være i besiddelse af kørekort (manuelt gear) og det er en fordel, at du har kørselserfaring/rutine.
Vi kan tilbyde:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du også på sigt vil have mulighed for at udvikle dig i jobbet ved eksempelvis at søge andre kvalifikationer i Passagerservice.
Som ny medarbejder i SAS Ground bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur.
Kulturen hos SAS:
Hos SAS er vi dedikerede til at tage hånd om hinanden, servicere vores rejsende og drive transformationen mod bæredygtig luftfart.
Som fremtidig kollega i SAS bliver du en del af en kultur, hvor vi arbejder sammen mod fælles mål, anerkender hinanden og fejrer succeserne. Vores fokus er på sikker, bæredygtig og punktlig udførelse, og vi er forpligtede til at beskytte vores planet, samtidig med at vi omstiller SAS til fremtiden. SAS er en arbejdsplads, hvor du kan trives og udvikle dig.
Bliv en del af SAS og vær med til at forme luftfartens fremtid!
Det er en forudsætning for din ansættelse i SAS Ground, at du kan leve op til forskellige myndighedskrav som blandt andet:
· Godkendelse til ID-kort til Lufthavnen
· Fremvisning af straffeattest
· Godkendelse af CV baggrundscheck
Derudover er det et krav, at du består en alkohol- og rusmiddeltest.
Løn og arbejdstid:
I henhold til overenskomst og aftaler med HK Luftfart i SAS. Arbejdstiden er på 26% eller 74% og vagterne er skiftgående med indmøde fra kl. 04.00. Ansatte på 74% har fri hver anden weekend. Ansatte på 26% får placeret minimum 40 timer om måneden af SAS Ground i weekender, som tildeles som 2 arbejdsweekender og 1 weekendfri løbende.
Ansøgning og interview:
Lyder ovenstående som noget for dig? - Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!
Interview foretages løbende.
Har du spørgsmål, som du ikke mener bliver besvaret i annoncen, kan du skrive til jobinfo@lufthavnsvikar.dk eller ringe på 25401719
- Område
- Fly- og Passagererhåndtering
- Rolle
- Check-in og Passagerassistance
- Lokationer
- Kastrup

Vi tilbyder:
-
Gode forhold, løn og overenskomster, som altid matcher de aftaler vores kunder har
-
Fleksible arbejdstider, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov
-
En mulig genvej til et fast job i lufthavnen, hvis det er det du vil, evt. gennem vikar opgaver eller Try & Hire
-
Et professionelt team, hvor det at have det sjovt også er vigtigt
Vi ønsker:
Engagerede medarbejdere, der med hjerte og personlighed ønsker at gøre en forskel for vores kunder.
Motiverede medarbejdere, der har lyst til den skiftende og fleksible arbejdstid, hvad enten det gælder fuldtid, deltid, weekender eller sæson.
At egnede vikarer gennemfører en personlig samtale med os, hvor vi afdækker hvorvidt en ledig stilling matcher din profil, og hvilke muligheder det giver dig.
At kandidater som minimum taler flydende dansk, svensk eller norsk, er god til engelsk og gerne taler flere sprog.
Om Lufthavnsvikar
Lufthavnsvikar er kendt for at levere motiverede, engagerede og top professionelle medarbejdere til alle vores kunder i lufthavnsmiljøet.