Er du vores nye HR- og rekrutteringsassistent
Har du allerede lidt erfaring med rekruttering og lyst til at tage næste skridt i et internationalt miljø? Her får du mulighed for at arbejde med spændende HR-opgaver og rekruttering – måske er du vores nye kollega?
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blive mangeartede, og du skal trives med en varieret og travl hverdag, hvor der ofte kan lande noget nyt på dit bord. Du vil bl.a. skulle bidrage til eller have ansvar for følgende:
- Screening af kandidater
- Deltagelse ved assessment-dage
- Deltagelse ved interviews
- Onboarding af nye medarbejdere, herunder relevant uddannelse og kurser samt udarbejdelse af kontrakter mm.
- Sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi forventer, at du
- Enten har en relevant uddannelse inden for HR eller har et par års rekrutteringserfaring med i bagagen
- Har et gåpåmod og en nysgerrighed for at lære HR-verdenen i lufthavnen bedre at kende
- Kan strukturere din tid og overholde deadlines
- Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt, men samtidig indgå som en del af et team, hvor sparring og godt kollegaskab vægtes højt
- Er fleksibel, da lufthavnsmiljøet er dynamisk og uforudsete opgaver hurtigt kan opstå
- Er flydende i skrift og tale både på dansk og engelsk
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til de skandinaviske sprog, da mange af vores ansøgere også kommer fra Sverige og Norge.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Teamtailor.
Vi tilbyder
Et udfordrende job i en serviceorienteret- og resultatskabende virksomhed, hvor der er højt til loftet. Vi er en lille familie på 15 og du vil blive en del af et mindre, men stærkt HR-team på fem ansatte og vil fra dag ét få lov til at tage ansvar og sætte dit eget præg på arbejdet. Herudover tilbyder vi fleksible arbejdstider samt gode kontorforhold i hjertet af CPH.
Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende os dit cv samt en motiveret ansøgning.
Arbejdssted: Københavns Lufthavn, Terminal 3.
Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen, i hverdage og almindelige kontortider.
Tiltrædelse: Så hurtigt som muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig! – Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- konsulent Julie Isabella Klintrup Rasmussen på mobil +45 81 88 00 80 eller på mail: jr@lufthavnsvikar.dk
Hvem er Lufthavnsvikar?
Lufthavnsvikar yder professionelle vikar- og rekrutteringsløsninger til alle slags virksomheder i lufthavnsmiljøet. Med vores indgående specialviden på langt de fleste arbejdsområder i lufthavnen, kan vi samtidig levere en bred vifte af serviceydelser og bidrage til at finde de mest rentable løsninger på eventuelle drifts- og/eller personalemæssige udfordringer i en branche med store sæsonudsving.
- Område
- Kontor og Administration
- Lokationer
- Kastrup
Vi tilbyder:
-
Gode forhold, løn og overenskomster, som altid matcher de aftaler vores kunder har
-
Fleksible arbejdstider, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov
-
En mulig genvej til et fast job i lufthavnen, hvis det er det du vil, evt. gennem vikar opgaver eller Try & Hire
-
Et professionelt team, hvor det at have det sjovt også er vigtigt
Vi ønsker:
Engagerede medarbejdere, der med hjerte og personlighed ønsker at gøre en forskel for vores kunder.
Motiverede medarbejdere, der har lyst til den skiftende og fleksible arbejdstid, hvad enten det gælder fuldtid, deltid, weekender eller sæson.
At egnede vikarer gennemfører en personlig samtale med os, hvor vi afdækker hvorvidt en ledig stilling matcher din profil, og hvilke muligheder det giver dig.
At kandidater som minimum taler flydende dansk, svensk eller norsk, er god til engelsk og gerne taler flere sprog.
Om Lufthavnsvikar
Lufthavnsvikar er kendt for at levere motiverede, engagerede og top professionelle medarbejdere til alle vores kunder i lufthavnsmiljøet.