På vegne af SAS Ground Handling Denmark, søger vi nu Bagageportører/Ramp Agents (fuldtid) til Airside Operations
Vi er allerede nu i gang med at forberede os til sommeren 2025. Derfor påbegynder vi nu rekruttering af nye kolleger til Airside Operations i SAS Ground Handling Denmark A/S i Københavns Lufthavn.
Vi rekrutterer løbende med forventet opstart fra marts 2025.
Arbejds- og ansvarsområde:
Det daglige arbejde på Airside Operations består af lastning og losning af fly, arbejde i bagagesorteringsanlægget, transport af bagage til og fra flyene samt øvrige support opgaver.
Du er med til at tilsikre, at sikkerheden for mennesker, fly og materiel altid er første prioritet. Derudover skal du løbende holde dig opdateret på gældende procedurer samt vedligeholde dine kvalifikationer.
Kvalifikationer og kompetencer:
Vi forventer, at du arbejder struktureret, er løsningsorienteret ved uforudsete udfordringer og bidrager aktivt til at skabe positive resultater. Det er vigtigt, at du tager ansvar, arbejder punktligt og disciplineret samt har fokus på høj kvalitet og sikkerhed i dit arbejde
Du skal have et godt overblik også i pressede situationer. Du prioriterer teamwork og kommunikation med dine kolleger højt og er motiverende og igangsættende.
Du trives i et mangfoldigt og teamorienteret arbejdsmiljø, og udviser en respektfuld omgangstone overfor både kollegaer, ledere og samarbejdspartnere.
Det er et krav, at du som minimum, har engelsk og matematik på 9. klasses niveau. Ligeledes er det et krav, at du har kørekort kategori B (manuelt gear) og have minimum 6 mdr. kørselserfaring/rutine.
Du skal kunne forstå dansk i skrift og tale. Du skal endvidere have en god IT-forståelse, herunder også brug af mobile devices, da dette er en stor del af vores hverdag.
Jobbet stiller krav til fysisk styrke, da det indebærer tunge løft og varierende arbejdsstillinger. Du vil få grundig oplæring i brugen af hjælpemidler og korrekt løfteteknik.
Vi kan tilbyde:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job hvor der også, på sigt, vil være mulighed for og forventning om, at du tilegner dig flere kvalifikationer som f.eks. Loading Supervisor, Formand, Jobtræner eller Push Back.
Som ny medarbejder i SAS Ground Handling bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur.
SAS Medarbejder Model:
Vi har en forventning om, at du lever op til SAS’ medarbejdermodel og derved formår at lede dig selv, være en holdspiller, og forbedre SAS.
Løn og arbejdstid:
Løn og tillæg er i henhold til lønaftale mellem SAS Ground Handling og Ekspeditionsarbejderne Klub 3F samt Industriens Overenskomst. Arbejdstiden er 100%.
Vagterne er skiftgående dag/aften/nat med arbejde 2 ud af 3 weekender. Derudover vil det også være muligt at bytte vagter med dine kolleger.
Det er en forudsætning for din ansættelse i SAS Ground Handling Denmark A/S, at du kan leve op til forskellige myndighedskrav som blandt andet:
- Godkendelse til ID-kort til Lufthavnen
- Forevisning af straffeattest
- Godkendelse af CV baggrundscheck
- Godkendelse fra politiet til erhvervsmæssig transport af våben og ammunition
Derudover er det et krav, at du består en alkohol- og rusmiddeltest.
Din evt. ansættelse starter med et internt kursusforløb.
Ansøgning og interview:
Lyder ovenstående som noget for dig? - Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!
Har du spørgsmål, som du ikke mener bliver besvaret i annoncen, kan du skrive til jobinfo@lufthavnsvikar.dk eller ringe på 25401719
- Område
- Fly- og Passagererhåndtering
- Rolle
- Bagagehåndtering og Cargo
- Lokationer
- Kastrup
Vi tilbyder:
-
Gode forhold, løn og overenskomster, som altid matcher de aftaler vores kunder har
-
Fleksible arbejdstider, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov
-
En mulig genvej til et fast job i lufthavnen, hvis det er det du vil, evt. gennem vikar opgaver eller Try & Hire
-
Et professionelt team, hvor det at have det sjovt også er vigtigt
Vi ønsker:
Engagerede medarbejdere, der med hjerte og personlighed ønsker at gøre en forskel for vores kunder.
Motiverede medarbejdere, der har lyst til den skiftende og fleksible arbejdstid, hvad enten det gælder fuldtid, deltid, weekender eller sæson.
At egnede vikarer gennemfører en personlig samtale med os, hvor vi afdækker hvorvidt en ledig stilling matcher din profil, og hvilke muligheder det giver dig.
At kandidater som minimum taler flydende dansk, svensk eller norsk, er god til engelsk og gerne taler flere sprog.
Om Lufthavnsvikar
Lufthavnsvikar er kendt for at levere motiverede, engagerede og top professionelle medarbejdere til alle vores kunder i lufthavnsmiljøet.
På vegne af SAS Ground Handling Denmark, søger vi nu Bagageportører/Ramp Agents (fuldtid) til Airside Operations
Indlæser ansøgningsskema