På vegne af SAS Ground Handling Denmark, søger vi Service Agenter på 26% og 74% til passagerservice i Københavns Lufthavn.
Vi er allerede nu i gang med at forberede os til sommeren 2025. Derfor påbegynder vi nu rekruttering af nye kolleger til Landside Operations i SAS Ground Handling Denmark A/S i Københavns Lufthavn.
Vi rekrutterer løbende med forventet opstart i de første måneder af 2025.
Kan du se dig selv arbejde i et internationalt miljø, hvor tempoet er højt og ikke to dage er ens? Har du lyst til at gøre en forskel for vores passagerer, så deres rejse begynder med en fantastisk oplevelse? Så er du den rette kandidat til jobbet.
Passagerservice i SAS Ground Handling Denmark A/S (SGH) varetager al passager-/flyafvikling for SGH handlede flyselskaber i Københavns Lufthavn. I passagerservice arbejder der mere end 400 kollegaer, som servicerer vores passagerer i check-in, gates, lounge, bagageservice m.v.
Arbejds- og ansvarsområde:
Dit daglige arbejde vil primært bestå af opgaver i vores check-in område, check af dokumenter, ledsage børn der rejser alene, opgaver i vores transfercenter samt assistere ved gateopgaver. Mange opgaver vil du skulle løse ved hjælp af vores digitale værktøjer som f.eks. check-in automater, proceduresystemer samt SAS Ground Handling App.
Derudover skal du løbende tilsikre, at holde dig opdateret på gældende procedurer samt vedligeholde dine kvalifikationer.
Kvalifikationer og kompetencer:
Vi forventer, at du er udadvendt og vil være med til at gøre en forskel. Det er vigtigt, at du er serviceminded, tager ansvar, er punktlig i dit arbejde og sætter sikkerheden højt.
Du skal være forandringsvillig og fleksibel samt have et godt overblik også i pressede situationer. Du prioriterer teamwork og kommunikation med dine kolleger højt, og er motiverende og initiativrig.
Du skal kunne tale, læse og skrive dansk. Herudover skal du beherske engelsk i såvel skrift som tale på et højt niveau samt forstå de skandinaviske sprog. Det vil være en fordel såfremt det kan suppleres med et eller flere af de øvrige hovedsprog.
Du skal endvidere have en god IT forståelse, herunder også brug af mobile devices, da dette er en stor del af vores hverdag.
Du skal være i besiddelse af kørekort (manuelt gear) og have minimum 6 mdr. kørselserfaring/rutine.
Vi kan tilbyde:
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du også på sigt vil have mulighed for at udvikle dig i jobbet ved eksempelvis at søge andre kvalifikationer i Passagerservice.
Som ny medarbejder i SAS Ground Handling bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur.
SAS Medarbejder Model:
Vi har en forventning om, at du lever op til SAS’ medarbejdermodel og derved formår at lede dig selv, være en holdspiller og forbedre SAS.
Det er en forudsætning for din ansættelse i SAS Ground Handling Denmark A/S, at du kan leve op til forskellige myndighedskrav som blandt andet:
- Godkendelse til ID-kort til Lufthavnen
- Fremvisning af straffeattest
- Godkendelse af CV baggrundscheck
Derudover er det et krav, at du består en alkohol- og rusmiddeltest.
Løn og arbejdstid:
I henhold til overenskomst og aftaler med HK Luftfart i SAS. Arbejdstiden er på 26% eller 74% og vagterne er skiftgående med indmøde fra kl. 04.00. Ansatte på 74% har fri hver anden weekend. Ansatte på 26% får placeret minimum 40 timer om måneden af SAS Ground Handling i weekender, som tildeles som 2 arbejdsweekender og 1 weekendfri løbende.
Din evt. ansættelse starter med et internt kursusforløb.
Ansøgning og interview:
Lyder ovenstående som noget for dig? - Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!
Har du spørgsmål, som du ikke mener bliver besvaret i annoncen, kan du skrive til jobinfo@lufthavnsvikar.dk eller ringe på 25401719
- Område
- Fly- og Passagererhåndtering
- Rolle
- Check-in og Passagerassistance
- Lokationer
- Kastrup
Vi tilbyder:
-
Gode forhold, løn og overenskomster, som altid matcher de aftaler vores kunder har
-
Fleksible arbejdstider, der tager udgangspunkt i dine ønsker og behov
-
En mulig genvej til et fast job i lufthavnen, hvis det er det du vil, evt. gennem vikar opgaver eller Try & Hire
-
Et professionelt team, hvor det at have det sjovt også er vigtigt
Vi ønsker:
Engagerede medarbejdere, der med hjerte og personlighed ønsker at gøre en forskel for vores kunder.
Motiverede medarbejdere, der har lyst til den skiftende og fleksible arbejdstid, hvad enten det gælder fuldtid, deltid, weekender eller sæson.
At egnede vikarer gennemfører en personlig samtale med os, hvor vi afdækker hvorvidt en ledig stilling matcher din profil, og hvilke muligheder det giver dig.
At kandidater som minimum taler flydende dansk, svensk eller norsk, er god til engelsk og gerne taler flere sprog.
Om Lufthavnsvikar
Lufthavnsvikar er kendt for at levere motiverede, engagerede og top professionelle medarbejdere til alle vores kunder i lufthavnsmiljøet.
På vegne af SAS Ground Handling Denmark, søger vi Service Agenter på 26% og 74% til passagerservice i Københavns Lufthavn.
Indlæser ansøgningsskema